Førstehåndsindtrykket betyder meget – og i vores tid måske mere end det tidligere har gjort.
Gode, professionelle billeder, der viser både dig selv og omverdenen din bedste side, kan bruges i utroligt mange sammenhænge. Først og fremmest til at styrke dit eget selvbillede.
Vi synes, at det er en sand fornøjelse at se dig opdage, hvor tiltrækkende du er, når du får mulighed for at få hjælp til hår, make-up og tøj, og dernæst bliver set med fotografens øjne. Det er en overvældende oplevelse, og udover skønne billeder i hånden, kommer du fra oplevelsen glad, med rank ryg og struttende af selvtillid.
Du får også god brug for billederne til eksempelvis dit CV, til e-mailsignaturen, Facebook, Twitter, LinkedIn eller andre steder, hvor du profilerer dig – eller blot for at glæde dig over din gode dag.
Fotosession i studiet
Søstrene Maxmiling arbejder med forskønnelse, ikke forandring. Vi realiserer dit udseendes potentiale fuldt ud – du kan stadig genkende dig selv – og du bliver så smuk som muligt med netop dine særlige kendetegn. Vi er vant til at arbejde med alle typer af mennesker – kendte som ukendte, og vi elsker at få alle til at føle sig meget godt tilpas i en helt afslappet stemning. Og du kan naturligvis regne med at blive forkælet med te, kaffe og juice undervejs.
Forud for dagen har du og Anja talt sammen i telefonen om tøj, smykker og accessories, så du er forberedt til studiet.
Hvis du har tilvalgt hårstyling (klip og farve) starter dagen med frisørrådgivning, klip og farvning, og efterfølgende styling af håret. Du får inspiration til, hvad der klæder dig særlig godt, og gode råd om, hvordan du opnår looket fremover. (Følg linket i bunden af siden for at se priser på tilvalg af klip og farve).
Derefter følger make-up stylingen, samtidigt med, at du får forklaret tips og teknikker, så du kan opnå samme resultat i hverdagen.
Nu er du klar til en længere professionel fotosession, hvor Heidi får det bedste frem i dig, og Anja løbende retter til på tøj og ansigt, så du fremtræder perfekt. Du får skarpe portrætter med forskelligt udtryk, samt billeder i halv og fuld figur. Du følger selv processen løbende og direkte på computeren, og er – med Heidis rådgivning – med til at vælge de billeder, der bedst viser din personlighed. I afgør sammen, hvad der skal være i farve og hvad der skal være sort/hvid, evt. begge dele.
Efterfølgende modtager du et webgalleri hvor du kan se samtlige billeder.
Her udvælger du de billeder du ønsker.













