MYO vært ved endnu en vellykket Brunch Club

Søndag d. 15.maj havde MakeYouOver igen fornøjelsen af at afholde en Brunch Club i hyggelige rammer på Scandic Hotel i Sydhavnen.

Temaet var denne gang effektiv træning, og vi fik spændende og informative input fra personlig træner, Per Nielsen, som fortalte om, hvordan man optimerer sin træning.

Dette blev fulgt op af Rebecca fra Re5, som fortalte os om effektiv smertebehandling. Re5 er et nyt dansk koncept til behandling af slidgigt, som også med fordel kan bruges til behandling af belastningsskader ifbm. træning.

Endvidere fortalte Heidi Maxmiling om sin glæde ved at være bruger af hudplejeprodukter fra Exuviance. Siden sidste Brunch Club i januar har Heidi modtaget flere ansigtsbehandlinger hos hudterapeut, Irina, fra Exuviance, og er en flittig og tilfreds bruger af firmaets produkter.

Lene Jensen fulgte op på Brunch Club deltagernes resultater af den fysiologiske kropsmåling, de fik foretaget ved dagens begyndelse – hvilket gav anledning til livlig debat ved bordene.

Heidi og Anja Maxmiling viste billeder fra de seneste makeovers, herunder af vinderen fra Brunch Club’en i januar – og udloddede en makeover til en ny, glad vinder, som skal i studiet i den nærmeste fremtid.

MakeYouOver er glade for alle de flotte bidrag til en god dag fra vore sponsorer. Alle deltagere gik hjem med en goodie-bag fra Gigtforeningen med blandt andet denne uges Femina, en makeup palette fra Exuviance og flere gode sager fra Proteinfabrikken.

Tak for en god dag og på gensyn til efteråret.

Heidi Maxmiling

Om Heidi Maxmiling

Fotograf og Træningsvejleder Medstifter af MakeYouOver
Dette indlæg blev udgivet i Nyhed. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.